Om KenyaHelp

KenyaHelp er grundlagt på baggrund af et unikt besøg i området Nyandiwa og Godbura beliggende ved Victoriasøen i Kenya. Her finder man en befolkning, som lever på et eksistensminimum og hver dag kæmper for overlevelse. På trods af de meget svære levevilkår er alle meget hjælpsomme, gæstfrie og hjertelige. Her mærker man som besøgende håbløsheden, men den overskygges af den glæde og det livsmod, befolkningen deler med hinanden. Man mærker taknemmeligheden for hverdag der kommer og det håb vi med vores støtte kan tænde og holde i live. }}{\*\datastor

Lene Carlsen er KenyaHelper og her på besøg i Kenya hos hendes sponsor barn Gladys

Vores primære fokus er forældreløse børn i familie og netværkspleje. Vi vil støtte, at de allermest udsatte børn, kan få en god og stabil opvækst i deres familier, netværk og nærmiljø, uden at det “koster” ressourcer for de i forvejen sårbare familier.

Vi kan se det nytter og KenyaHelp indsamler midler til at støtte lokale kræfter og initiativer som sikrer muligheder for hjælp til selvhjælp

Vi finder en personlig doner- KenyaHelper  til et konkret barn. Alle børnene er forældreløse eller på anden vis særligt udsatte. Som KenyaHelper kan du sikre de sårbare en god opvækst, uddannelse og dermed en fremtid hvor den sociale arv kan brydes.

At støtte udvikling handler ikke kun om det enkelte barn, men om at skabe muligheder for selv forsørgelse og udvikling, for hele familier og lokalsamfund. Derfor er det også vigtigt at støtte etablering af bredere initiativer, såsom udvikling af landbrug og etablering af vandforsyning.

Du kan også blive KenyaHelper og dermed hjælpe os til at hjælpe andre – sammen kan vi med lidt gøre en stor forskel.

På siderne her kan du søge mere viden og læse om de initiativer som er i gang eller på vej når midlerne er til det.

Tak fordi du læser med.

Med Venlig Hilsen Lilli Bach – formand for KenyaHelp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *