Værd at vide for donor – KenyaHelper

I overvejelsen om at blive KenyaHelper rejser der sig en del spørgsmål. Dem håber vi du kan finde svar på her på siden. Har du brug for mere viden, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvordan udvælges børnene?

Alle børn i området trænger hjælp, men KenyaHelp og programmet for familie og netværkspleje, støtter som udgangspunkt forældreløse eller børn med kun én forældre, i de mest sårbare familier. Det er gruppen i Kenya som har lokalkendskabet til familierne og kontakten til skolerne. De sikrer at dokumentation og vilkår matcher programmets formål.

Hvad bruges pengene til?

Midlerne fra en KenyaHelper sikrer en god opvækst. De daglige fornødenheder og uddannelse til barnet/den unge.

Børn fra 0 – 4 år: Her sikres med, tøj, og sundheds program

Børn I Primary School: ( indskoling, mellemtrin og udskoling) går som oftest i dagsskole. Her betales for undervisning og materialer på skolen og bestyrelsen i Kenya sikrer at barnet får mad og sundhedspleje.

Børn/unge i Secondary School: ( Udskoling og gymnasium) er som oftest på kostskole. Det gælder også selvom det ikke er langt hjemme fra. De kan her koncentrere sig om skolegang og lektier da der hjemme på bopladserne ikke er ro og lys til at studere . Her betales for undervisning, skolematerialer, mad, seng og sundhedstilbud.

Hvordan når pengene frem?

Når en KenyaHelper har indbetalt donor beløb registreres de på det enkelte barns journal hos KenyaHelp. Betaling for uddannelse overføres direkte til den enkelte skoles konto. Kvitteringerne herfor sendes til KenyaHelp. Mad, daglige fornødenheder og sundhedspleje har gruppen i Kenya ansvaret for. Efter aftale med KenyaHelp handler gruppen i Kenya ind og uddeler til barnet/familien. Gruppen sender kvitteringer til KenayHelp. På den måde sikrer vi at pengene går til barnets behov.

Hvordan får doner – KenyaHelper information?

Mindst to gange om året modtager hver KenyaHelper en lille rapport som omhandler barnet. Her vil være information omskolegang, helbred og familie. Det er gruppen i Kenya som opsøger dokumentation til rapporterne og Bestyrelsen for KenyaHelp som formidler rapporterne til den enkelte donor.

Hvor længe løber et sponsorat?

Du kan til enhver tid afslutte din donation, men som oftest følger donationen barnets opvækst, til endt skolegang/ uddannelse. I samarbejde med gruppen i Kenya samt skolerne støtter og vejleder KenyaHelp barnet/den unge i uddannelsesvalg. Ungdomsuddannelse, tekniskskole, universitet. Hvis din donation afsluttes inden endt skolegang, vil KenyaHelp bestræbe sig på at videreføre støtten med en ny doner.

Kan jeg kontakte donorbarnet/familien?

Det kan være svært af have en direkte kontakt til donorbarnet/familien, da telefoner, computere ikke er tilgængelige for ret mange. Mange har slet ikke en postadresse og det er derfor meget usikkert om post kommer frem. Det er dog altid muligt at får kontakt gennem KenyaHelp og lokalgruppen.

Det er også muligt at besøge barnet. En sådan rejse kan KenayHelp organisere. For en doner – Kenyahelper er et møde med donorbarnet,/familie, deres liv og kultur en oplevelse for livet og den bedste måde at opleve at støtten gør stor nytte.

2 Replies to “Værd at vide for donor – KenyaHelper”

  1. Hej Lilli og Co.

    Hvor er det fint, overskueligt og prof lavet det her med Julehjælp og linket videre herind. God informativ kort tekst, med fakta, og en god dosis positiv energi.
    Særligt begejstret er jeg for afsnittet om, at nogle børn ved endt skolegang hår videre i uddannelses systemet til Gym og Uni. Det sætter et godt perspektiv. Med tiden må vi få de der håndværks mæssigt uddannelses muligheder nævnt også.
    Blot en lille “prik” har jeg. Et sted mangler der et m i “sammen” tror jeg det var…
    Sender et screenshot til dig Lilli.
    Juleknus til alle
    Kh
    Hanne ❤️

    1. Hej Hanne.Selv tak til dig. Husk at du er velkommen til at byde ind med nyt ( skrive selv ) eller ideer til os. Jeg har rettet til, fedt at du skriver det. Jeg ved jo hvad der skal stå og ser det ikke. Rigtig god jul til dig og dine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *