En rejseberetning 2020

Det man ikke har set i virkeligheden, kan man ikke kan udtale sig om. Det er konklusionen på min vidunderlige tur til Nyandiwa i Kenya.

For ca 1 år siden hørte jeg en foredrag som min dejlige kollega Lilli Bach afholdt om hendes rejse til Nyandiwa, en lille by i det vestlige Kenya. Hun fortalte om hendes vej til det der var opnået dernede indtil nu. Hun fortalt om folk der ønsker at lære noget som kan hjælpe dem til en almindelig hverdag. Hun spurgte om der er nogle der vil gerne med næste gang. det tog ikke mange sekunder for mig at sige ja. Og det vare den bedste beslutning jeg nogensinde har taget.

Vi pakkede rigtige meget bagage 450 kg.  med mange forskellige ting fra alle de fantastiske mennesker der donerede alt det de havde i overskud. Her lyder et kæmpe tak til alle jer der var en del af det.

Turen startede først med en 8 timer lang tur i flyet, samt 10 timer i bus efterfølgende, gennem et land som man kun kender fra fjernsynet. Mine forventninger til den tur var at jeg ville se hjerteskærende billeder af sultende børn, steder hvor der intet kan gro. I stedet blev jeg mødt med den mest hjertevarme velkomst uanset hvor vi befandt os. Mennesker, som faktisk næsten intet har i forhold til det vi kender fra vores hverdag, er glade for det der er omkring dem lige nu og her. Mennesker der er taknemlige for alt, fra en kuglepen til en mobil der skal bruges i forhold til det arbejde de skal udføre i KenyaHelp organisationen. Det er nemlig derfor tog jeg afsted, for at hjælpe dem der har brug for det meste.

Anden årsag til at jeg tog med sammen med andre var at finde flere forældreløse børn som KenyaHelp kan hjælpe med at finde sponsorer til, som kan være med til at betale for børnenes skolegang. Et lille tiltag fra vores side, der faktisk kan rede deres tilstedeværelse og give dem mulighed for at uddanne sig i almen viden, men også åbne for mulighed for at viderebringe budskabet om videregående uddannelser. En støtte der gør en nytte. Så nu er jeg også blevet sponsorfar til en lille dreng Peter Nick og er stolt af at give noget i stedet for at forvente noget. Den lille dreng får nu den økonomisk støtte som er med at sikre hans skolegang til han bliver 18 og kan klare sig selv efterfølgende.

Den lille støtte vil ikke redde verden, hellere ikke den lille by Nyandiwa, men er med til at sikre at den lille dreng får lidt at spise på skolen, får hans skoleuniform og alt det der skal til for at man kan få lov til at blive på skolen. Det er også med til at de mennesker der passer på Peter Nick, som hellere ikke har meget, skal ikke bekymre sig om den lilles tilstedeværelse længere. De kan fokusere på resten af familien, bruge de penge der er til overs på lidt mad, tøj eller hvad er det der mangler lige nu. Med lidt prioritering kan de så vælge om det bliver lidt kød til aftensmad eller om de skal måske bruge pengene på nye sko til de mindste. Derfor, at være sponsor for et barn uanset hvor i verden det befinder sig, er så vigtigt. Hvis du vælger at være en sponsor, hjælper du ikke kun et barn du har sendt pengene til. Du hjælper faktisk hele familien der passer på den lille dreng eller pige. Du er med til at gøre en kæmpe forskel for de mennesker. Det er det pengene går til. Det er det vi hjælper med. og det er det jeg kommer til at støtte op om

Jeg vil også støtte de projekter som KenyaHelp vil fremover står for. Det er ikke kun sponsor børn, men også almen uddannelse, landbrugsprojekter som kan give en god start for dem der vil gerne være mere selvforsynende. Der blev sat et vandprojekt op sidste gang Lilli var dernede, som handlede at pumpe vandet op i en stor beholder hvor man efterfølgende man kan tappe fra flere forskellige tappesteder længere ned af vejen. 1 år efter er den der stadig, og den bliver passet godt for. God Bura, som byen hedder og hvor vandtanken står kan sige farvel til lange og farlige ture ned til søen for at hente vand.  Det er så også grunden til at jeg vil gerne være en Kenya Helper. Fordi jeg så hvor stor en forskel et lille tiltag kan gøre.

De ville give afkast på alt for at gøre vores rejse endnu bedre. Man kan sige at de mennesker vi har mødt har alt. Der var ingen der har klaget eller brokket sig. De er glade for det de har. Og måske det er ikke meget men der skal ikke mere til. Og det er noget vi kunne lære noget af. Man er vandt til at der altid er tidspres, og at vi skal nå mere end før. Man burde lige stoppe op, lige nu og her, kigge sig rundt omkring og tænke på alt det vi har. Vi skal være taknemlig for det i stedet for hele tiden søge mod noget nyt. Tag et skridt tilbage fra den travle hverdag, kig på de mennesker man holder mest af og sige kort tak fordi du er her. Spørg hvordan har du det, og brug tid på at lytte efter og forstå hvad den anden siger.

At være i Kenya var rent fornøjelse, selvom det var ikke en rigtig turistrejse. Det var en tur hvor vi boede sammen med folk på godt og ondt, vi boede sammen, vi levede sammen, grinede og til tider gav afkast på vores følelser sammen med Kenya folk. Det var en tur fyldt med følelser, bekymringer men også glæde og taknemlighed fra begge sider. Taknemlighed for at vi fik lov til at være en del af deres liv, men også taknemlighed fra deres side for alle de tiltage som KenyaHelp står for.

Derfor når der er en der spørger mig om jeg vil tilbage derned i fremtid siger jeg uden en stor eftertanke, Ja, jeg skal derned igen fordi jeg ved at vi kan gøre en forskel. Og det handler kun om vilje. Så ja, vi kan ikke redde hele verden men vi kan starte et sted. Og jo flere vi bliver, jo mere vi kan nå og hvem ved, måske til sidst kan vi alligevel redde en del af verdenen.

Vil du vide mere? Med på næste tur? Støtte KenyaHelp? så kontakt os bare.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *